TAK

 

Af Stine Kofoed Møller

Da jeg valgte at tage imod Jesus i mit liv, var jeg så langt ude i mit følelsesliv, jeg købte hele pakken. Jeg satte ikke spørgsmålstegn ved Guds ord. Når han kunne fylde mig med sådan en fred og sådan et håb, som han havde gjort, var han 100% troværdig for mig. Faktisk turde jeg ikke tvivle, for tænk hvis jeg nogensinde røg tilbage i de frygtelige følelser af håbløshed igen, nej ellers tak.

Jeg fik sådan en iver efter at finde alt det gode i hans løfter og hans formaninger, jo mere jeg kunne skrælle væk af skidt og møg, og jo hurtigere jeg kunne få fat i hans principper, jo bedre. Hver dag efter arbejde, i 3 måneder, lukkede jeg mig inde på mit lejede værelse. Og har sad jeg og slugte min nye bibel råt.

Jeg havde gennemgået en meget smertelig skilsmisse og alt var bare kaos. En dag kom jeg til det skriftsted i 1. Kor 7:11, hvor der står “men er hun blevet skilt, skal hun forblive ugift, eller forlige sig med sin mand” Bang! Da jeg læste det, mærkede jeg så stærkt, at jeg skulle begynde at bede Gud om at genoprette vores ægteskab.

Så en dag fik jeg bogen: Sig altid tak! Der var så mange fantastiske vidnesbyrd om mirakler som Gud havde gjort for mennesker, gennem bønner der var bedt ved at takke for situationen de stod i.
Jeg tænkte: skal jeg takke for at vi er blevet skilt? det virker da helt tåbeligt!

Men jeg begyndte at gøre det, først med meget ironi, fordi jeg syntes det var mærkeligt. Tak fordi vi er blevet skilt, tak fordi vi er fra hinanden, tak fordi det gør så ondt… Men pludselig ændredes skepsis og ironi sig til en fred og en tro på at Gud virkelig ville gøre det.

1 Thess 5:18 “sig tak under alle forhold, for dette er Guds vilje med jer, i Jesus Kristus”

Det at sige tak er en af de vigtige nøgler i vores relation til Gud. Vi blir ofte frustrerede og ting går ikke altid efter vores hoved og vores planer. Så når vi siger tak for noget som endnu ikke er sket, siger vi: du ved bedst Far og du er i kontrol.

Nå ja forresten, han genoprettede vores ægteskab. Tak Gud❤️

Den daglige kamp

Af Ingrid Feldbæk Wredstrøm

Min mand kom glad hjem en dag og overrakte mig en pakke, som han havde hentet på “posthuset”. Jeg elsker min mand højt, og vi har været gift i 27 år. Han er betænksom på sin egen måde, men han er ikke kommet hjem med gaver til mig særlig mange gange..
Lidt skeptisk åbnede jeg pakken, og til min store overraskelse tonede der en stor plastik kylling frem. Min mand proklamerede glad, at det var tid til at begrave min indre kylling. Det kunne vi gøre i weekenden. Andre kvinder ville måske blive sure og kede af det, men jeg kunne ikke andet end at grine højt. Jeg vidste præcis, hvad han hentydede til.
Min mand er gammel svømmer. Hans liv er at sætte rekorder. Han sætter hele tiden nye sportslige mål, der skal nås. Nu er det ikke længere svømning det gælder, men rulleski, langrend, roning eller Nordic walking.
Han er gift med en kvinde, som lærer at udøve nye sportsgrene for at kunne have fælles interesser med sin mand, men som ikke har dette specielle konkurrence mindset. Faktisk er jeg lidt af en kylling, når det kommer til min sport. Jeg elsker at bruge min krop, men jeg gider ikke at det skal gøre ondt, det går jo bare ud over den æstetiske oplevelse.
Nu er min mands plan ikke at omdanne mig til en sportsstjerne, men med et kærligt vink ( eller med en plastik kylling!!!) vil han gerne prøve at presse mig lidt ud af min comfortzone, og hjælpe mig til at blive sejere og sætte mål sportsligt. For han ved hvor godt det vil være for mig, både fysisk og psykisk. Og det er faktisk ok. Det er en daglig kamp at træde ud af det behagelige og træne bare lidt mere målrettet. Men det er sundt og godt på alle måder.

Paulus taler i høj grad om den daglige kamp. i 2. tim. 4,7. “ Jeg har kæmpet den gode kamp, fuldført løbet og bevaret troen…….” Livet er en kampplads, om vi vil det eller ej. Spørgsmålet er bare, om vi vil tage kampen op og kæmpe for det som er ret og rigtigt og som er Guds? Er vi villige til at begrave nogle kyllinger i vores liv?; Hvad holder os tilbage i vores liv med Gud ? Hvor har vi brug for at forlade det behagelige og sætte nye mål? Bruger vi tid på at tale med Gud, og giver vi os tid til at lytte til Ham? Lader vi virkelig Guds ord tage bolig i os? Lader vi dovenskaben drive os, også i vores forhold til Jesus? Kæmper vi den gode kamp?
Vi skal tillade Gud at skubbe til os. Han vil hjælpe os med at tage nye skridt sammen med Ham, at sætte nye mål sammen med Ham.
“ Elsk Herren af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind…” ( Markus 12,30)

Gør din daglige kamp til et spørgsmål om at nå nye højder, ikke til at holde liv i en hønsegård fyldt med kyllinger.

Fornærmelse

Af Lise J. Theisen

Kender du det – din kollega, klassekammerat, din mand eller søster, de siger eller gør ALTID det, der er SÅ irriterende? Hvor er det let at blive fornærmet, hver dag, flere gange om dagen. Men ved Jesu blod og hans nåde kan vi tilgive dem, der fornærmer os.

Guds ord er meget klart omkring fornærmelser, Romerbrevet 13:8 siger at, vi ikke være nogen skyldig i andet end kærlighed. Vi skal hurtigt lade fornærmelser ligge og ikke vade rundt i dem. I Jakobs brev kapitel 5 vers 16 står der, at vi skal bekende vores synder, så vi kan blive raske. Hvis vi går rundt og er fornærmet, er det ikke langt fra, at vi bliver bitre. Igen er Guds ord tydelig omkring hvad bitterhed gør, en bitter rod ødelægger knoglerne.

Så muligheden for at blive fornærmet er vi konstant udsat for.  I skrivende stund sidder jeg og forsøger at tilgive en dreng fra min søns klasse der åbenbart synes at han kan tillade sig at sige nogle meget nedbrydende ord til min søn omkring hans person. Det kræver stor viljestyrke ikke at lade det mest naturlige i verden ske og tale himlen ned over ’kammeraten’ og udtænke alle mulige – og umulige hævnaktioner. Men men, jeg ved jo, at Jesus blod dækker og helbreder vores synder, og at vi er kaldet til at elske dem, der hader os. Er det nemt? NEJ – så min redning fra ikke at lade bitterheden komme ind over mit indre og æde mig op indefra er, at jeg kan tale Jesu blod, tilgivelse og opstandelseskraften ind over mig selv først. Dernæst ind over min søn og lære ham, hvordan han beskytter sig fra fjendens pile. Det bliver ikke første gang andres ord vil forsøge at nedbryde ham. Og til sidst tale blodet og tilgivelse ind over drengen og hans forældre, der må jo være noget helt gal hjemme hos dem ?

Dette er en af dagens oplevelser, der meget let kan sætte sig i kroppen. Det kan tage årevis at få øje på, hvad fornærmelser kan gøre ved vores fysiske tilstand. Tænk på manden, som havde ligget 38 år ved Betesda dammen, og ventet på at Herrens engel skulle sætte vandet i bevægelse så den første, der kom i blev helbredt (John 5:1-18). Det eneste svar manden kan komme med, da Jesus spørg, om han vil være rask, er at fortæller hvor forurettet han er og om alle dem, der ikke hjælper ham.

Så hvem skal du tilgive i dag? Hvem har brug for din nåde i dag?

Når ordet forvandler

Af Ulla Holmgren

Jeg er ud af en familie der diskuterede alting. Min far og mor kørte en sen aften til den indre by i København for at se, hvem der havde ret. Stod skulpturen til højre eller venstre,når man kom fra Østerbro.
Det har tabt sig i tågerne, hvem der havde retten på sin side.
Vi blev aldrig uvenner eller bar nag, selvom bølgerne gik højt.
Jeg tog lysten til diskussion med mig ind i voksen livet.
Uanset hvor jeg var, diskuterede jeg. Jeg fandt dog hurtig ud af, at det ikke var sådan i alle familier. Jeg fik såret mennesker undervejs og lavede uro i familier.
Jeg luftede mine meninger uanset om jeg blev bedt om det eller ej.
Det var helt naturligt for mig. Jeg kendte ikke til andet.

En dag læste jeg i bibelen i Salme 141:3 hvor der står:

”Herre, sæt vagt om min mund, vogt mine læbers dør.”

Det ramte mig. Jeg var klar over, at jeg skulle ændre adfærd.
I lang tid efter blev det vers min bøn. Jeg bad på vej til arbejde og jeg bad inden samværet med andre mennesker.Jeg ønskede ikke at såre dem jeg var sammen med, og Herren hjalp mig.
Jeg diskuterer meget sjældent i dag og holder ofte mine meninger for mig selv. Diskussioner fører sjældent noget godt med sig.

I bibelen 2. Tim 2:23 står der, at man skal holde sig fra de tåbelige og hidsige diskussioner, da de kun fører til stridigheder.

Nu er det jo ikke sådan at jeg intet siger, men måden jeg siger det på, har ændret karakter.
Jeg har stadig meninger som bliver sagt højt.

Gud ønsker vi er klare i mælet og ikke sårer andre med vores adfærd.

 

 

Kaldet

Af Lise J. Theisen

Det lader til, at det er en menneskelig drivkraft, at stræbe efter eller at ønske at være en del af noget større. der hvor vi gør en forskel og på den ene side være helt normalt (hvad det så end er), og samtidig være unik og skille sig ud fra mængden.

Går vi ikke alle sammen og drømmer og venter på at få den helt gode idé, der kan give os økonomisk frihed, magt og/eller indflydelse?

Det lader til, at der er nogle, der har drivkraften og modet til at skille sig ud, og gøre det mange drømmer om. Kvinden der gik fra at have total rod i sin økonomi, til at drive en virksomhed, hvor hun hjælper andre med at få styr på økonomien – tilsyneladende med stor succes.  Eller den unge mand, der var voldsom plaget af uren hud – han udvikler derefter et ansigtsplejeprodukt, som han sælger sammen med coaching ydelser, også tilsyneladende med stor succes. De har drivkraften i sig selv til at rejse sig fra bunden og blive en succes i menneskelig forstand.

Så er mine overvejelser – hvad er det, der har været min store udfordring i livet, og hvordan kan jeg omsætte det til en god forretning, hvor mit kald i livet og arbejdsliv kan forenes? Og det næste spørgsmål er så, om jeg har mod og drivkraft til at føre det ud i livet?

Gud har skabt os til at være unikke med hver vores DNA. Derfor har vi ingen grund til at tro, at vi behøver at være som vores nabo, kollega, mor eller far. Vi er del af en gudgiven plan, og hvis vi stiller os til rådighed, vil Gud vise os, hvordan vi kan gøre en forskel i vores dagligdag, hver dag.

I salmernes bog 119 vers 150 står der: “at Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.” Når vi dagligt fylder os med Guds ord bliver vi ledt dag for dag. Vi er en del af noget større, vores opgave er bare at hvile i at Gud er god – hver dag.

I NextLevel hjælpe vi mennesker med at finde ind i det kald, som Gud har for hver enkel. Vi starter med at øve de åndelige muskler, som gør, at vi bliver et mere effektivt redskab i Guds plan.

Om det bliver en levevej og økonomisk frihed, det er en sag mellem dig og Gud, men vores drøm er, at vi alle blomstre og dufter lifligt lige der, hvor vi er.

 

Tillid til Gud – Økonomi

Af Ulla Holmgreen

For år tilbage blev ordene fra 2. Kor 9: 6+7 levende:

Husk på, at de, der sår sparsomt, skal høste sparsomt,
men de, der sår rigeligt, skal høste rigeligt.
I må hver især afgøre, hvor meget I vil give.
Gør det ikke som en sur pligt, for Gud elsker en glad giver.
Gud har magt til at lade sin nåde strømme ud over jer,
så I altid har noget at gøre godt med, uden at I selv kommer til at mangle.

Det vil sige ordene talte til mig på en særlig måde.
Da jeg blev skilt fra min mand og skulle bo alene med mine to børn, bestemte jeg mig for, at penge ikke skulle fylde noget for vi havde dem vi havde.
Vi klarede os fint, men skulle altid bage af det sidste mel og blande madrester til en spændende ret sidst på måneden.
Et par år efter skilsmissen oplevede jeg mig selv som nærig, hvad jeg ellers ikke plejede at være.
Jeg sukkede til Gud og tænkte på, hvordan kunne jeg give penge ud når jeg ikke havde overflod selv.
Da var det ordene som jeg begyndte med fra 2. Kor tog bolig i mig.
Jeg begyndte at støtte projekter i udlandet og købte også lidt større gaver når vi skulle ud.
Det jeg fandt ud af var, at jeg ikke manglede mere ved månedens udgang. Jeg havde stadigvæk det samme tilbage. Jeg blev langsomt mere rundhåndet og opdagede igen glæden ved at give og velsignelsen i, at vi intet manglede. Jeg begyndte også fast at give penge til den kirke, hvor vi kom.
Det er efterhånden mange år siden, men det har lært mig at stole på Gud under alle forhold der omhandler økonomi. Jeg ved bare Gud har omsorg for mig og ikke lader mig i stikken.
Da jeg senere blev fyret fra min arbejdsplads gennem 20 år på grund af nedskæringer blev jeg ikke bekymret og nervøs over, hvordan det nu skulle gå. Jeg havde lært at stole på Herren og var helt tryg. Jeg har aldrig manglet noget uanset om det har handlet om store bil regninger eller andre uforudsete udgifter.
Min tillid til Gud har holdt gennem alle årene.

Glæd dig i hverdagen

Af Lise J. Theisen

Meget tidligt i mit arbejdsliv – faktisk mens jeg var elev – tog jeg mig i at glæde mig til at blev weekend. Det vidste jeg var et skråplan at være fanget i. Der er trods alt flere hverdage end weekender på et år. Jeg begyndte at lede efter det hyggelige, det gode i hverdagene. Ubevidst forsøgte jeg at være taknemmelig for det der skete hver dag. Sikkert fordi det på en eller anden måde var ubevidst, så blev jeg fanget i dagliglivets gøremål; stå op, gå på arbejde, for en tid at aflevere og/eller hente i først vuggestue, børnehave, skole, SFO, derefter køre til og fra fritidsaktivitet – mest med børnene. Hele tiden være i gang med at gøre alt det der ’burde’ gøres. Selvom det var bevidst tilvalgte aktiviteter, blev det alligevel for svært at glæde sig over – det krævede i hvert fald en anseelig portion viljestyrke at bevidst trække vejret og smile og glædes.

På et tidspunkt ville hjernen ikke mere. Det var som om, der var elektriske spændinger, som var ved at kortslutte. Jeg er en af de heldige, der tog de gnister min hjerne slog alvorligt. Jeg tog en bevidst beslutning om, at hver gang jeg skulle til at gøre noget, som jeg ’burde’ gøre, så lod jeg være, en aktiv beslutning. Det var ikke let – i starten, men hurtigt oplevede jeg en kæmpe befrielse. En ny frihed til at trække vejret og ikke have dårlig samvittighed over det, jeg ikke gjorde eller burde gøre. Jeg passede bare på mig selv.

Jeg tror på – jeg vil gerne tro, at vi skal nyde vores hverdag; ikke kun vores weekender eller ferier. Alt for ofte er weekenderne booket med aktiviteter, som vi bør deltage i. For at vi kan glæde os i hverdagen, må vi blive bevidste om, hvad vi fylder i den. Hvad vi siger ’Ja’ til og ikke mindst ’Nej’ til. Jeg tror, at vi skal slå autopiloten fra og tillade os selv at træde ud af forventningspresset fra omverden og os selv.

At glæde sig i hverdagen giver overskud til at være nærværende. En måde er at begynde at lede efter, at holde øje med det som er vigtigt, og betyder noget for dig. Jeg har også bevidst måtte lede efter det der gør mig taknemmelig. Guds ord siger gentagende gange, at vi skal sige TAK. Sig tak under alle forhold ( 1Thessalonikerbrev kapitel 5 vers 18).