En flod af helbredelse

Af Anette Holt Larsen

Jeg hører Gud tale om et mægtigt gennembrud i helbredelse. Det er både fysisk helbredelse og helbredelse af sjælen der bliver som en flod. Det er som floden, der er talt om i Ezekiel 47. Først en stille strøm ud under templets dør. Du og jeg er et tempel og Jesus siger, at den som tørster, skal komme til ham og drikke og så skal der som skriften har sagt, strømme levende strømme (floder) ud fra vores indre. Ezekiel så først en stille strøm under døren, så en kraftigere strøm som nåede til anklerne. Vi står på anklerne, den lamme mand ved den skønne port blev rejst op og hans ankler blev stærke. Vi står på og står fast på Guds løfter i bibelen, som siger, at vi skal lægge hænder på de syge og de skal blive raske.
Dernæst er der en endnu kraftigere strøm, som når til knæene. Vi har knæ, som kan bøjes. Vi må bøje os for faderen og give ham ret, ja og gøre det han har bedt os om at gøre. Den næste strøm er endnu kraftigere og når Ezekiel til hofterne. Hoften er det største led i vores krop og ud fra historien om Jakob, som ville velsignes af Gud, forstår vi noget om betydningen af hoften. ”Jeg slipper dig ikke før du velsigner mig”, sagde Jakob. Ved slutningen af striden, slog Gud Jakob på hans hofteled og Jakob kom til at gå anderledes efter den dag. Men han fik også et andet navn!
I forgårs var jeg til tidlig bøn i kirken. Under hele bønnen havde jeg enormt ondt i min ene hofte. Jeg tænkte det var da mærkeligt. Da jeg kom hjem, var det væk. Så her i formiddags fik jeg igen ondt i den samme hofte og jeg spurgte Gud hvorfor. Han begyndte at tale til mig om det jeg skriver her. Hoften er et billede på, at vi må omvende os helt fra vores stolthed, vores egoisme og totalt overgive os til det Gud vil. Jakobs navn betyder, at han godt kunne finde på at være lidt en snyder og være for egoistisk og selvrådig. Det var nødvendigt for Jakob at blive opmærksom på hans navn, for i bibelen er navn et billede på karakter. Derfor spurgte Gud ham: ”hvad er dit navn”? Det samme gælder os, hvis floden skal flyde kraftigt i os, så kraftigt at vi svømmer i den, så må vi give Gud lov til at ”slå os på hoften”. Spørg ham, hvad der er i din hofte, som trænger til at få et slag. Gud ønsker at velsigne dig 100 % og du må gerne ”slås” lidt med ham for at få den.
Gud tog Ezekiel op fra floden og sagde, at hvor floden kommer vil der komme liv. I beretningen løber floden ned i Det døde Hav og overalt kom der liv. De så også træer med frugter på begge sider af floden og bladene ville være til lægedom for folkene. Det taler om vækkelse, liv blandt døde, Åndens frugter og helbredelse. Det er hvad vi står overfor, så lad den her coronatid, være en tid hvor vi lader kærlighedsfloden flyde og vi giver Gud lov til at tale og råde over os.

Sat fri fra synden og dødens lov.

Af Anette Holt Larsen

Romerbrevet kap. 8 er et fantastisk kapitel. Det fortæller om, at Jesus overvandt synden og dødens lov. Ja han annullerede den ved sin død og opstandelse. Prøv at se for dig, at papiret hvor den lov står på, bliver revet midt over. Syndens og dødens lov, var den lov der trådte i kraft da Adam og Eva syndede og gjorde oprør mod Gud i Edens have. I samme øjeblik de syndede trådte den lov i kraft. Vi ser allerførst frygt og misundelse komme. Senere førte det til drab og det er den lov som gør, at alle de frygtscenarier vi ser og oplever sker. I denne Corona-tid er der mange nye love som er trådt i kraft og som vi må overholde. Men i vores land ophører de love igen på en bestemt dato. Så er vi frie igen og de love har ingen virkning mere.
Datoen hvor synden og dødens lov ophørte, er for længst sket, ved Jesu opstandelse, så der er ingen grund til at være under den lov. Vi kan nu leve under Livets Ånds lov, som er den lov der gælder i Guds Rige. Jesus underviser os om, at Guds rige er indeni os, når vi har taget imod Jesus. Livets ånds lov er en frihedslov. Den som sønnen får frigjort, er virkelig fri. Virkelig fri fra den gamle lov. Det betyder at synden ikke mere har nogen indflydelse på os. Gamle tanker, vaner, følelser og ideer skal ikke påvirke os.
Vi kan stille det spørgsmål: hvorfor tillader vi stadig, at den gamle lov får lov til at virke?
Godt spørgsmål. Vi har måske ikke helt forstået at vi lever under en ny lov. Det vil jo være tåbeligt af os, at vi ikke vil være mere end 10 forsamlet, når den lov ophører.
Vi må være meget bevidste om, at vi lever under den nye livslov, som er fyldt med himmelsk liv, kærlighed, glæde, fred, helbredelse og lys. Og ligeledes være opmærksom på, at vi ikke vil have noget fra den gamle lov i vores liv, som kun giver os fordømmelse.
Læg din hånd på dit hjerte og sig sammen med mig: Alt hvad der kommer fra synden og dødens lov forsvind fra mig nu. Tak Jesus at jeg nu er fuldstændig fri. Tak for at Livets Ånds lov er min lov. Tak for at opstandelseskraften er i mig og giver mig liv i krop, sjæl og ånd og påvirker mine omgivelser.

En drøm om lava af guld

Forleden morgen, da jeg havde min skønne stille tid sammen med Jesus og reflekterede over, hvad der specielt lå på Hans hjerte, så jeg pludselig meget kraftige lavastrømme komme. De flød afsted og kom vidt omkring. Det specielle ved lavaen var, at det var helt dækket med guld.

Disse varme guldstrømme flød bl.a. fra New Nextlevel og jeg spurgte Jesus hvad det skulle betyde. Svaret var, at det var helbredelse der flød. Når vi ser en vulkan gå i udbrud, brænder der først en ild, så efterhånden som ilden smelter lavaen begynder den at flyde. Lava er smeltet stenmasse. Så ud fra det kan vi sige, at vi må have en ild fra himlen, som brænder alt det som er stenet indeni i os. Derefter vil der flyde en strøm af helbredende kærlighed fra os, ud til vores omgivelser.

Det ligger stærkt på Jesu hjerte, at helbredelse bliver en hverdagsbegivenhed for os. Når vi læser i evangelierne, kan vi se, at lige meget hvor Jesus gik eller var, så skete der virkelig mange helbredelser. Nogle gange lagde han hænderne på de syge, andre gange talte han til sygdommen og vi læser hvordan syge bare rørte ved Jesus og så blev de helbredt. Han havde den varme guldlava inde i sig!

Vi har den samme guldlava indeni os, fordi han bor i vores hjerte, så måske vi skal bede om ild, der smelter stenene der hindrer lavaen i at flyde eller vi er der, hvor vi bare lader lavaen flyde.


Jesus lover os, at vi skal gøre de samme helbredelser og mirakler som han gjorde, ja endda større. Skal vi komme i gang?

Gud er god og hans nåde varer til evig tid

Af Stine Koefoed Møller

“Husk på, at I er sluppet fri af syndens herredømme. Derfor kan I nu sammen med Kristus leve for Gud.”
‭‭Romerbrevet‬ ‭6:11‬ ‭

I Bibelen er nåde betegnelsen for Guds ubegrundede og ubetingede kærlighed og barmhjertighed.

Lige som Gud er nådig, kalder han også sit folk til at være nådige.

Vi er bærere af Guds DNA og i den DNA ligger nåden som er fyldt med godhed og kærlighed.
Og netop derfor er vi i stand til at række ud til mennesker der i denne tid, er så fyldt med frygt.

Vi må vise overbærenhed over for menneskers handlinger, som kan virke, for os ubegribelige. Frygten gør og siger ubegribelige ting.

Når jeg møder frygt i mennesker, bliver jeg ofte ret provokeret og kan have en tendens til at blive irriteret på personen.

Men jeg er ved at lære mig at jeg skal møde dem med kærlighed og tale tro ind i deres liv.

For det er jo ikke personen jeg bliver irriteret på, men DET der påvirker og forsøger at lamme os. DET Som gør os ude af stand til at hvile i Gud og Hans nåde. DET der gør alt for at sløre vores udsyn

Vi har alle brug for at blive opmuntrede når vi lader os skræmme. Vi har brug for hinanden.

Og lige nu har vi som kristne en meget stor mulighed for at vise mennesker hvem Jesus er i os. Også dem som endnu ikke kender Ham!

Frihed. Den som sønnen får frigjort, skal være virkelig fri.

Af Anette Holt Larsen

Vi oplever, at Gud har meget fokus på frihed i øjeblikket. Han ønsker, at Hans folk skal være helt frie.

Det er hans plan at sende sin herlighed på et meget stærkere niveau end vi før har oplevet, derfor er det meget nødvendigt, at folk er sat fri, ellers kan vi ikke tåle herligheden.

Vores ånd er født på ny ved troen på Jesus, men der kan være nogle bindinger i vores sjæl og legeme. Vi er ikke altid klar over det, for det er måske noget man altid har levet med og derfor tror man det skal være sådan.

Noget kan ligge i vores slægt, vi ved ikke altid hvad vores forfædre har været involveret i og det kan i flere generationer have en negativ indvirkning på os.

Der ligger også fjendske fyrster over vores nationer, som kan påvirke os, så vi ikke lever helt i den frihed, som Jesus har købt til os.

Vi har været i Glasgow og modtaget fantastisk undervisning om frihed. Vi beder, bryder og proklamerer mange af disse bindinger og vi oplevede alle en stor frihed.

Vi vil anbefale, at alle kommer igennem en sådan undervisning og session.

”For nu vil jeg gøre alt nyt!”

Af Karla Lentz

”Det spirer frem allerede. Ser I det ikke? Nu baner jeg en vej gennem ørkenen og lader vandstrømme bryde frem i ødemarken.” Esajas’ bog kap. 43 – vers 19.

Det var de ord Gud gav til mig ved årsskiftet og det er det, vi alle har i vente for dette år: At Gud vil gøre nyt i vores liv. Han ønsker at forvandle os, og han ønsker at forandre vores liv og vores omstændigheder til noget bedre; at lade vandstrømme bryde frem i ødemarken, så alt spirer i vores liv. Kan du få øje på det?

Vi har nok alle haft perioder i livet, hvor vi har haft svært ved at få øje på alt  det gode Gud har til os på grund af afmagt. Vi kan have en følelse af at fortiden bliver ved med at vise sit grimme ansigt på grund af svigt, sorg, en hård barndom, eller dysfunktionelle familiemønstre. Andre har oplevelser fra voksenlivet med stress, depression, traumer fra ulykker, vold, skilsmisse, dødsfald osv. Oplevelser som kan sætte mørke spor i vores sjæl og påvirke os og vores familier i negativ retning.

I Esajas 43: 18 står der: Herren siger: ” Glem bare fortiden og lad være med kun at tænke på, hvad der skete dengang.”

Det kan være nemmere sagt end gjort – jeg taler af erfaring. I perioder med overskud kan vi magte at gøre, som der står i vers 18, men er modgangen for brutal, har vi ikke styrken i os selv.

…..og hvor finder vi så løsningen, når vi ikke kan selv. Når vi ikke i egen kraft kan trække os ud af mørket.

Løsningen finder vi hos Jesus, – Den enorme kraft der er i hans opstandelse.

I disse påskedage mindes vi ham og hvad han gjorde for os på korset. Han lod sig pine og torturere. Han ofrede sig selv, som et lam, der bliver slagtet, for at Gud kunne genoprejse ham på tredje dagen. Alt det for at vise verden, hvor højt elskede vi er og hvilken mægtig kraft Gud besidder, og som han vil delagtiggøre os i ved at sætte os fri af vores fortid, vores daglige kampe, vores arv og vigtigst af alt at han har besejret døden.

Det er netop den kraft, vi skal huske, at vi har iboende, og som kan gøre alt nyt i os. Den forvandler død til liv, når vi holder os tæt til ham, og giver ham plads i vores liv.

Han er opstanden. Tak, Jesus ❤

Sjælen

Af: Lise J. Theisen

Kender du det som Paulus snakker om i Romerbrevet 7:19, at ‘For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg’? Hvor mange gange har du sagt til dig selv – hvis bare jeg kunne holde min mund, hvorfor skulle den bemærkning komme ud af min mund? Jeg skulle have hjulpet den person eller hvis bare jeg havde…

Det næste niveau – next level – som vi er ved at tage hul på i NextLevel, er helbredelse eller genoprettelse af sjælen. Det er et spændende emne – synes vi selv – der sker så meget, når vi har mod til at se på, hvad der ligger gemt i sjælen.

En af grundene til at vi har kastet os over dette store område er 3 Johannes 1:2 hvor Johannes skriver: ‘ Jeg beder til, at du i ALT må have succes og fremgang og have et godt helbred (fysisk), ligesom (jeg ved) at din sjæl har fremgang (åndeligt)’. Oversat fra Amplified Bible.

Johannes vil, at vi skal have det godt på ALLE måder. Det han siger er, at tilstanden i vores sjæls har indflydelse på vores liv i det fysiske, altså om vi er sunde og raske, og om vi lykkes i de ting, vi kaster os over.

Vi ved fra skriften, at vi er Gud tempel (1 Kort 3:16). For at Gud kan være sammen med os, er vi nødt til at rense os – at være hellige og lydefri. Som mennesker har vi jo en ånd, sjæl og legeme. Ånden bliver gjort ren og retfærdig i det øjeblik, hvor vi med vores mund bekender og i hjertet tror, at Jesus er Guds søn og vores frelser (Rom 10:9). Vores sjæl indeholder vores tanker, følelser og fri vilje, og vores legeme er vores hylster her på denne jord.

Når vi lever livet i denne verden, så får vi ar på vores sjæl. Det er en del af livet, det er med til at forme os, og gøre os til dem vi er. Det vi kommer ud for, de valg vi bliver stillet overfor, som vi enten tager eller ikke tager, gør, at hvis vi ikke er opmærksomme og villige til at bringe det frem for Guds trone, så har Guds ånd svært ved at få frit løb i vores liv. Vores sjæl: vores tanker, følelser og fri vilje, skal lutres i Guds ord, Jesu blod og bades i lyset fra Jesu herlighed.

Herren er mit banner.

Af Stine Kofoed Møller

2 mos 17:15 ”Moses byggede et alter og kaldte det: ”Herren er mit banner”.

Det sker i historien hvor Israelitterne kæmper imod Amalekitterne, imens Moses står på toppen af højen med hænderne i vejret til sejr. Hver gang han sænker hånden, begynder Amalekitterne at få overtaget og når han hæver hånden igen, får Israelitterne overtaget. Aron og Hur hjælper derfor Moses med at støtte hans hænder, så hans arme bliver holdt oppe, så de vinder slaget mod fjenden.

Når jeg læser denne beretning tænker jeg:

Det her er kirke, at vi hjælper hinanden til at have et liv i sejr. Når nogen er i knibe og har svært ved at rejse sig, kommer andre til, for at støtte deres hænder.

Jeg har valgt at have mennesker i mit liv, som er der for mig når jeg ikke selv kan holde hænderne højt. Mennesker som jeg deler det mest såbare med, som får lov at se ind i mit indre og som jeg ved, er der for mig. Vi glæder os sammen og vi kæmper sammen.

Det er vigtig at de ikke giver mig ret i alt hvad jeg siger, men at de fortæller mig når jeg er galt på den. At de hjælper mig med at holde mig på rette spor.

Jeg sad en dag sammen med en kvinde fra min kirke og fortalte om en bøn jeg har bedt og haft tro for i mange år og som jeg måske er ved at give lidt op omkring. Da sagde hun med det samme, du taler vandtro!

Bang, den gik lige ind, jeg kunne vælge at blive fornærmet på hende eller irriteret over at hun blandede sig i noget hun ikke kender til.

Men jeg valgte, heldigvis at tage det som en irettesættelse og at tage ved lærer af det, for hun havde jo fuldstændig ret.

For ja, er der ikke nogen gange nogen af de bønner vi beder, som vi så taler ned igen, fordi det måske ikke går som vi forestiller os, eller at det ikke sker lige så hurtigt som vi kunne ønske os.

Jeg fik et løfte fra Gud, gennem Hans ord, for mange år siden, om min bøn.

Det var en kvinde der bad for mig og profetisk blev hun mindet om at give mig dette ord, fra Habakkuks bog 2:3 hvor der står ” For synet gælder først den fastsatte tid, det vidner om enden, og det bedrager ikke. Hvis det trækker ud, så vent, for det kommer, det udebliver ikke”

Hvem er så jeg der begynder at tvivle på Guds ord og taler død over det, som Han har talt liv ind i.

Heldigvis er der mennesker omkring mig, der taler tro ind i min bøn, når jeg ind imellem er ved at give op.

Del dit liv med andre, lad dem se ind bag forhænget og giv dem lov til at være med til at løfte dine hænder og at tale sandhed ind i dit liv. Og gør selv det samme for andre, det er så skønt at være med til at opmuntre og at se den vækst og det liv det giver, det opbygger også din egen tro.

Gud har ikke lovet os et liv uden kamp, men han har lovet os et liv i sejr!

Han er den der kæmper for os, når vi holder hænderne højt. Når vi takker Ham og priser Ham, så giver vi Ham ære og arbejdsro. ☺

Johova Nissi = Herren er mit banner!

Lad et nej være et nej

Af Stine Kofoed Møller

Vi er efterhånden ved at være mange der føler os stressede eller har meget travlt, så travlt at det nærmest er umuligt, at finde tid i kalenderen til en kop kaffe med en god ven eller veninde.

Vi læner os op af en livsstil, der dræner ikke bare os selv, men også vores omgivelser.

Vi kan godt give arbejdet skylden, eller arbejdet kombineret med tjeneste og familielivet skylden, for det er blevet en hektisk verden vi lever i. Men jeg ved af erfaring, at der også er ting, jeg selv kan gøre.

I mit stadige arbejde med at komme ud af stressens mørke greb, er det gået op for mig, hvor meget mine vaner, og tanker om hvad andre og jeg selv tænker, har været med til at styre min hverdag.

Matt 5:37 ”Men i jeres tale skal et ja være et ja og et nej være et nej. Hvad der er udover det er af det onde, altså stå fast og vær ikke vægelsindede.

Hvornår kan jeg tillade mig at sige NEJ? hvad mon andre tænker, hvis jeg siger NEJ? bliver jeg mon nogensinde inviteret igen, hvis jeg siger NEJ? Bevæger jeg mig væk fra Guds plan, hvis jeg siger NEJ? Er jeg doven, hvis jeg siger NEJ? Er jeg svag, hvis jeg siger NEJ? Kan jeg overhovedet bruges, hvis jeg siger NEJ?

Alle disse tanker og hypotetiske forestillinger, endte for mig ud i en livsstil levet i et hamsterhjul og hvor jeg til sidst ikke kunne finde hoved og hale i tiden og hvilke opgaver/aftaler jeg skulle sige ja, eller nej til, og var jeg overhovedet god nok.

Noget af det sværeste for mig, har været, at bryde op i et selskab, som den første, og at sige nej til en invitation. Det har været ligesom et reb, der holdt mig fast, når jeg prøvede. Der var en indre stemme der sagde: det kan du da ikke tillade dig, du vil da ikke såre andre mennesker, vil du?

Første gang jeg sagde nej, til en invitation, ”på en dag hvor jeg ikke skulle noget, men det skulle jeg tilgængæld alle de andre dage” sad det fast som dårlig samvittighed i mit indre, i flere dage – og samtidig var det en sejr, jeg brød noget af det der holdt mig fast.

Og efterfølgende har det ikke været lige så svært, nu er der næsten gået sport i det, fordi jeg for hver gang, jeg vælger det rigtige ja eller nej, oplever at Guds fred kommer, som en guide ind i mit liv.

Jeg er begyndt at sætte NEJ dage ind i min kalender. Og den eneste der kan røre ved de dage er Gud. Jeg vil have så meget plads i kalenderen, at der er plads og frihed, til det spontane.

Jeg er overbevist om at vi er meget mere værd, når vi lærer at sige JA eller NEJ, på de rigtige tidspunkter.

Jeg skal først og fremmest være mor og hustru, og derefter skal jeg tjene Gud i mit kald, og være en god medarbejder på mit arbejde. Jeg vil ikke være slave af tidens forventninger, for jeg er overbevist om at det ikke er Guds forventning, at jeg skal leve mit liv, med tungen ud af munden og dårligt prioriteret (læs: propfyldt) kalender.

For mig betyder dét ikke at Gud kommer i anden række, det betyder at når jeg får styr på mine prioriteter, og hermed får sat tid af til min familie og min Gud, så bliver det så meget nemmere at være mig, og at være sammen med mig. Og jeg oplever at Gud belønner mig, ved at give mig den tid jeg skal bruge.

Som mennesker er vi skabt i Guds billede, det betyder også at vi skal være dem han har skabt os til at være. At vi skal være tro imod os selv og det han kalder os til.

Jeg vil helst ikke tjene Gud for at være populær eller vise mennesker hvad jeg kan, jeg vil bare gerne bruge de evner han har givet mig, til Hans ære.

Fortid eller fremad?

Af Ingrid Feldbæk Wredstrøm

Den kendte danske filosof Søren Kirkegaard skrev ”At livet skal leves forlæns, men forstås baglæns”. Det lyder meget fornuftigt og ret logisk. Vi kigger jo ofte bagud og reflekterer over det som var. Men lever vi livet forlæns, uden tanke på det som var. Og nøjes vi med at kigge bagud for at forstå, eller lader vi fortiden definere vores nutid? Er vi tyngede over det som var? Og lader vi den fortid holde os tilbage fra at leve forlæns med forventning og glæde om, at det som kommer er spændende og fyldt med muligheder?

Hvis vi lever alt for meget i fortiden, bliver vores nutid ofte fyldt med frygt og bekymringer. Og derved mister vi nemt glæden ved selv livet.

For nogle få år siden begyndte min mand og jeg at stå på rulleski. Jeg gjorde det fordi Carsten gjorde det og synes, det lød meget spændende. Jeg har aldrig været en aktiv skiløber, og de få gange jeg havde stået på alpin ski, var det ikke en stor nydelse. Jeg var ikke så modig ude på de hvide bjerge, og hadede fornemmelsen af at køre for hurtigt og ikke at kunne bremse godt nok.

Da jeg stod der med mine rulleski på fødderne, godt nok ikke på sne, men på asfalt, vældede mine dårlige minder fra mine få skiture frem. Jeg blev pludselig nervøs for ikke at kunne bremse og dermed blev jeg helt rædselsslagen for at falde og slå mig. Den angst for fart blev sådan en hæmsko for mig i lang tid. Jeg ville kun løbe, hvor der var fladt. Og det gjorde jeg så. Men det blev jo alt for kedeligt. Men jeg holdt fast i min fortid. Lige indtil en dag, hvor vi trænede ude i Dyrehaven og det gik op for mig, at jeg sagtens kunne bremse og selv kunne bestemme farten på mine rulleski. Pludselig gave jeg slip på min fortid, fordi nutiden fortalte mig noget andet. Nu kan jeg grine af mig selv; tænk at dette nogensinde har været et problem for mig. Nu bruger jeg denne specifikke fortid til at opmuntre andre til ikke at være styret af frygt, men i stedet gribe nuet og nyde det.

I Esajas 43,18 står der:” Kom ikke det svundne i hu, tænk ikke på fortidens dage”. Gud har ikke skabt os til at leve i fortiden, men til at være i nuet og være med til at skabe morgendagen.

I 2. Kor.5,17 står der:” Derfor, om nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, noget nyt er blevet til”.

Gud ønsker, at vi skal forstå kraften i at leve i det nye, som Han skaber i vores liv. Vi skal lade historien være vores læremester, men vi skal ikke definere os selv ud fra fortiden, vi skal ikke holde fast i det. Vi skal kunne glæde os over det nye som morgendagen bringer. Med Jesus som herre i mit liv, kan og skal jeg give slip på frygt, for jeg er ikke skabt til at leve i fortidens skygger. Jeg kan og skal i stedet glæde mig over alt det nye som morgendagen må bringe. For med Jesus ved min side, kan jeg være tryg. ”Det gamle er forbi, noget nyt er blevet til”.